Forside |  | Vejstrupvin |  | Vinmarken |  | Vinifikation |  | Vinkælderen |  | Besøg i vinmarken |  | Vinhøst |  | Galleri |  | Dansk Vindag |  | Problemer |  | Vine |  | Vin og mad |  | Link |  | Vins gode egenskaber |  | Erfagruppe møde | | |
|
|
Vin fra vingården i Vejstrup siden 2001 |
 |
|
Problemer i Vinmarken.
|
I starten af min vinavlerperiode, var jeg nok ikke så opmærksom på de problemer, som jeg tid efter anden ville møde i vinmarken. Nogle problemer kan jeg (man) løse, andre er man ikke selv herre over.
Jeg vil med nogle billeder og tekst på denne side fortælle lidt om hvad jeg har været udsat for, og hvad jeg har gjort af forebyggende tiltag.
|
|
Lidt om sprøjtning (forfatter: Mads Jørgensen) De første par år så mine planter sunde ud. Jeg (vi) troede, at bl.a. Rondo var resistent overfor bl.a. meldug. Men sådan var og er det ikke tilfældet. I august 2003 kom angrebet og over halvdelen af høsten måtte kasseres.
Hvad gjorde jeg så. Jeg lavede en sprøjteplan med godkendte sprøjtemidler, som jeg så har fulgt siden. Det har haft sin virkning, så jeg har været fri for svampeangreb (næsten) af denne art siden.
Det er tiden at starte de forebyggende sprøjtninger i vinmarken. 1. sprøjtning i år (2008) foretog jeg den 14. maj.

De første år brugte jeg en rygsprøjte. Sidste år (2007) anskaffede jeg den viste sprøjte - hvilken lettelse det dog var og meget bedre fordeling af sprøjtevædsken på vinstokkene.

Sprøjten er i år ombygget med lodret bom med 4 dysere. Det viste sig at pumpen var for lille til at føde 4 dysere, så der blev sat en større på. Havetraktoren kan levere den fornødne strøm, så det er nemt.
|

Den 8. august 2005 ramte haglbygen vinmarken og smadrede en del druer og flænsede bladene synder og sammen. Jeg fjernede de ramte druer og undertiden hele klaser, så høsten blev noget reduceret, men ikke helt ødelagt.
Vejret luner kan vi ikke gardere os helt imod eller kan vi? En frugtavler i Vejstrup har anskaffet sig en haglkanon, som skyder løs, når der er optræk til haglbyger, måske rækker den også til min vinmark - hvem ved!!
|

Sidste år (2006) var så året med stilklammelse. Heldigvis var fænomenet ikke så udbredt i min vinmark og det var stort set kun i Rondo planterne det forekom. På vinavl dk på vinavlerforum kan der læses om fænomenet.
|
|

Fuglene æder druerne - hvis man ikke forebygger det altså. Opsætning af fuglenet har vist sig at være en god forebyggelse. Naturligvis finder et par solsorter alligevel af og til ind til et godt måltid druer, blot hele marken ikke bliver ribbet, gør det jo ikke så meget.
Der er da arbejde ved opsætning og nedtagning af nettet. Oprulningen af nettet døjede jeg noget med, indtil jeg en dag fandt ud af systemet med min trillebør, en spånplade og en bambusstok. Det fungerer fint og er nemt og billigt at lave.
Hvepsene, som vi var meget plaget af sidste år er en helt anden sag, de er skal nok finde vej gennem nettet og få ædt deres del af druerne. Mange gode ideer opstod sidste år med hvepsefælder i form af syltetøjskrukker o.lign. Lad os se, om der en nogen der kommer den helt rigtige metode engang.
5. september 2007. Det var så et nyt problem i vinmarken - vinskimmel - formoder jeg det er. Det er specielt rondo og Magd. Angv. der er angrebet. Ikke alle planter er lige svært angrebet, værst ser man det på de ældste planter. Druerne ser sunde nok ud, og jeg håber de vil modne på trods af bladenes nedsatte kapacitet.
Spørgsmålet er så, hvilken indflydelse får det mon på planterne til næste år? Helt givet er det, at jeg vil forebygge det næste år, håber der bliver godkendt sprøjtemidler, som er effektive overfor vinskimmel.


Jeg har før oplevet druer, der er revnet bl.a. i forbindelse med meldug.
I 2006 havde jeg i Rondo enkelte druer som revnede og en eller to kerner der stak ud revnen eller rettere hullet, enkelte hele klaser var også angrebet.
Det ser ud som om det er kernen, eller kernerne, som forvokser sig og bryder igennem skallen som en grøn bule, senere revner hele druen.
I år ultimo juli 2008 ser jeg samme fænomen. Det er ikke meldug. En teori går på, at det er et fysiologiske fænomen, en stresssituation for vinplanten, som måske kan skyldes manglende vand- og mineral forsyning.
Hvad gør jeg? Tja, er det et par enkelte druer der er ramt, piller jeg dem af, er det en stor del af klasen - så af med det hele.

|
| |
| |
| |
|
|